Nakkesmerter
Ondt i nakken?
Nakkesmerter kan opstå af mange grunde. Det kan være alt fra dårlig holdning, arbejde med ensartede, gentagne bevægelser, hvis man sover på maven, har fået kulde eller træk eller har været ude for et trafikuheld og har pådraget sig piskesmæld.
Følelsen af spændte nakkemuskler som hold i nakken har de fleste nok prøvet.
Det er fastlåsning af leddene i nakken eller forkert belastning af musklerne, der er årsagen til nakkesmerter. Hvis musklerne får ro og nakkehvirvlerne bliver trukket let fra hinanden, kan smerterne lindres eller helt fjernes.